Af Anna Hedegaard Kristensen
Scott Carlin kører i sin bil på motorvejen. Han kigger på sig selv i bakspejlet. Skruer op for musikken, der i forvejen skratter højlydt ud af radioen. Træder på speederen og klemmer øjnene hårdt sammen.
I filmens første minut lader jeg mig nervøst blive overbevist om, at de næste to timer vil blive en tragisk fortælling om en ung mand, hvis liv ender på en motorvej på Staten Island. Heldigvis viser The King of Staten Island sig at være en morsom, dybsindig og hjertevarm fortælling om en ung mand, der skal prøve at balancere sine ambitioner, sin fremtid og sit forhold til familie, venner og dem derimellem.
Ved første øjekast er Scott (Pete Davidson) ikke noget særligt. Han er 24 år gammel, bor hjemme hos sin mor (Marisa Tomei) og bruger det meste af sin tid på at ryge sig skæv med sine venner, som han kan få lov til at øve sine tatoverings-færdigheder på. Han har blandt andet ADHD og Crohns sygdom, og hans far døde på arbejde som brandmand, da Scott var syv år gammel.
Det lader ikke udadtil som om, at det er et ømtåleligt emne for Scott, der jævnligt fyrer jokes af om sin døde far. Men da hans søster flyver fra reden, og hans mor begynder at date brandmanden Ray (Bill Burr), bliver Scott sat på prøve.
Historien er skruet sammen af et tre-mands-hold bestående af filmens instruktør Judd Apatow, komikeren Dave Sirus samt hovedrolleindehaveren Pete Davidson. Filmen har fået et ry for at være semi-biografisk, da Davidson, som også er fra Staten Island, har fundet inspiration til Scott fra sit eget liv.
Man kan ikke sige andet, end at det fungerer. Davidson overtaler hurtigt seeren med sin skildring af den langsomme, men fuldstændigt charmerende unge mand, hvis største ambition er at åbne en tatovør-restaurant.
Måske gør Davidsons egne erfaringer og forhold til historien, at man som seer mærker autenticiteten i hans skildring af Scott. Derudover får han også stærk opbakning på alle fronter. Særligt Marisa Tomei er skøn i rollen som Scotts mor, Margie, der forsøger at bakke op om sin søn og påbegynder et nyt forhold efter 17 år som enke, samtidig med at hun er en hårdtarbejdende sygeplejerske. Hun er en kærlig mor og en hengiven kæreste, men hun er ligefrem, kontant og ikke bange for at sige fra. Bel Powley går rent hjem i rollen som Scotts bedste (bolle)ven, Kelsey, som kan hive nogle mere følsomme og usikre sider frem i vores hovedkarakter.
The King of Staten Island er langt hen ad vejen en stoner-komedie, som handler om en mand, der ryger tjald og gør dumme ting. Men den stikker alligevel et spadestik dybere. Filmen balancerer på grænsen mellem drama og komedie, og den jonglerer med stor succes både humoristiske, absurde scenarier og intense, intime scener, der behandler emner såsom identitet, selvværd, sorg og tab.
Der er øjeblikke, hvor du græder af grin og øjeblikke, hvor du bare græder. Uanset hvad vil du værdsætte oplevelsen. Men du får nok ikke lyst til at tage til Staten Island lige foreløbig.
Kommentarer